Om Es’Gay’P

Hvem er vi

Es’Gay’P – Esbjerg’s Gay People – er en forening for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner i Esbjerg og omegn. Foreningen blev skabt i 2002, da den gamle forening “Tulipan” blev vakt til live og omdannet.

Vi har foreningslokaler i Nørrebrogade 102, 1. sal, hvor vi bl.a. med jævne mellemrum afholder caféaftener og andre arrangementer. Engang imellem har vi aktiviteter udenfor lokalerne, fx når vi afholder fester eller ture.

Vi har et samarbejde med Esbjerg Kommune og SSP omkring rådgivning af vores målgruppe. Vi sørger desuden for information om HIV/AIDS i Esbjerg og omegn gennem vores kontakt til AIDS-Fondet.